Haven

4 gode råd, når du skal købe en ny gasgrill

Sommeren står for døren. Det betyder forhåbentlig, at der ikke er længe til, at man kan sidde på terrassen en lun sommeraften, mens maden bliver tilberedt i gasgrillen. Inden du når dertil, så kan det være, at din gasgrill trænger til en udskiftning. Hvis det er tilfældet, kan du her få 4 gode råd, når du skal købe en ny gasgrill:

Høj pris er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet

Der findes utrolig mange forskellige modeller og prisklasser indenfor gasgrille. Dog er der ingen garanti for, at kvaliteten stiger med prisen. En højere pris er ofte lig med, at der er flere brændere og større grillareal på gasgrillen – eller at der følger en masse ekstraudstyr med til grillen. Overvej derfor, om du har brug for det, eller om du kan nøjes med en lidt billigere model.

Skidt eller solidt?

Internettet kan være en fremragende måde at skabe sig et overblik over de forskellige modeller og prisklasser indenfor gasgrille. Men inden du køber gasgrillen, kan det være en rigtig god idé at se den i virkeligheden. På den måde kan du bedre fornemme grillens størrelse og det materiale, som grillen er lavet af. Tjek om det er solidt eller skidt materiale ved at mærke efter på grillen. Gennemgå de forskellige elementer og mærk efter om det føles stabilt.

Glem ikke sikkerheden

Som med alt andet, skal sikkerheden være i orden. Alle gasgrille, der sælges i Danmark, er sikkerhedsmæssigt godkendte. Men led dog stadig efter CE eller DG-mærket, for det skal stå på gasgrillen – også på slanger og regulator.

Stor eller lille?

Et sidste godt råd er et overveje størrelsen på din nye gasgrill. Det er ærgerligt at komme hjem med en lille gasgrill, fordi den ikke må fylde for meget på terrassen, hvis du er typen, der ofte laver grillmad til mange mennesker.

 

 

You may also like