Huset

Køb indvendige døre der passer til husets stil

Når du skal have nye indvendige døre, skal de gerne passe til resten af stilen i huset. Er stilen minimalistisk, moderne, klassisk? Det kan måske være svært at vælge mellem de forskellige varianter der findes på markedet. Læs med her for nogle tips til at finde dine nye indvendige døre.

Hvilke indvendige døre skal jeg vælge?

Der er mange parametre du kan tage i betragtning, når du skal vælge den dør der passer bedst til stilen i dit hus. Bor du f.eks. i en muremestervilla fra 20’erne med stuk og paneler, passer stilen nok bedst med en dør med klassiske fyldninger. Bor du derimod i en minimalistisk, moderne bolig med store rene flader, bør dørens design matche denne stil med en enkel og glat dør.

Hvordan er er stilarten i køkkenet? Er det et gammelt landkøkken, moderne high-tech eller et sted midt i mellem? Der findes døre som matcher ethvert udtryk i dit hjem. Det samme gælder vægfarverne og gulvbelægning, hvor matchende døre kan bidrage til at skabe en ny harmonisk helhed. De fleste nyere huse i dag består af de enkle hvidmalede celledøre.

Udover fyldedøre og celledøre, er der også muligheden at vælge glasdøre eller franske døre. Fordelen ved disse typer døre er, at de giver mere lys og binder rummene mere sammen, og kan derfor give en fornemmelse af mere plads i dit hjem.

Hvordan finder du nye indvendige døre?

Hvor skal du købe dine indvendige døre? Der er mange muligheder. Her kan du få et bedre overblik over hvilke forskellige slags du kan vælge i mellem. Derudover kan du også både vælge mellem fabriksnye døre, restpart vare eller vælge genbrugsdøre. Ved genbrug kan du spare lidt penge samtidig med, at du tænker lidt på miljøet. Og genbrugsvare kan sagtens have samme gode kvalitet som helt nye døre kan.

You may also like